Ofte stillede spørgsmål om reparation af forsikringsanmeldte smartphones og tablets hos iRep.DK

Hvor lang tid vil reparationen tage?

Reparationstiden kommer an på, hvordan du indleverer din enhed til os og hvilken type reparation, der er tale om.

Indleverer du din forsikringsanmeldte enhed personligt i én af vores butikker, så kan du i langt de fleste tilfælde forvente at få din enhed tilbage igen samme dag – ofte inden for 1-2 timer.

Visse reparationer kræver dog længere tid. Dette gælder skader som væskeskader, hvor vi skal lave en tidskrævende diagnose og rense hovedenheden med vores specialværktøj. Disse reparationer tager typisk 2-5 arbejdsdage, helt afhængigt af skadesomfanget.

Vælger du at sende din enhed til os med posten, skal du regne med at undvære din enhed i 4-6 dage – op til 4 dage på værksted, og 1 dag til fragt hver vej. Ved diagnoser kan behandlingstiden blive yderligere forlænget med 1-3 arbejdsdage.

Bemærk også, at selvom vi har et stort lager med reservedele, så kan det ske, at vi eksempelvis ikke har skærme til visse modeller på lager, og reparationen derfor først kan udføres, når vi har fået reservedelen på lager igen.

NB: Vi sender kun telefoner som pakkepost og vi anbefaler, at du gør det samme ved indsendelse af din enhed. Det koster 82 kroner med omdeling hos Post Danmark og sørger for, at din telefon er forsikret op til 5.000 kroner, såfremt den skulle forsvinde i posten.

 

Hvad med min selvrisiko?

Da proceduren vedr. selvrisiko varierer fra forsikringsselskab til forsikringsselskab, bedes du sende en e-mail med dit spørgsmål til forsikring@irep.dk.

 

Skal jeg sende tilbehør med, når jeg sender min telefon til jer?

Nej. Det eneste du skal sende til os, er din forsikringsanmeldte telefon og en udfyldt rekvisition. Tilbehør som covers, opladere etc. og SIM-kort skal ikke sendes med. iRep.DK kan ikke stilles til ansvar for bortkommet tilbehør.

 

Vil min garanti stadig gælde efter reparationen af min forsikringsanmeldte enhed?

Dit forsikringsselskab vil overtage garantien på din enhed efter, at den har været til reparation hos iRep.DK. Kontakt dit forsikringsselskab for yderligere information.

 

Bruger I originale dele?

Dette spørgsmål får vi ofte, da vores kunder naturligvis søger at få dele, der er identiske med dem der oprindeligt sad i deres smartphone. Vi søger altid at skaffe dele, der er taget direkte fra originale enheder og dette får vi bl.a. fra Apples iPhones – fra enheder, som er blevet skilt ad og solgt som reservedele. Derudover får vi dele direkte fra Samsung, så når din Galaxy S II eksempelvis går i stykker, så kan du være sikker på, at reservedelen, der kommer til at erstatte din defekte del, er direkte fra fabrikken. HTC-dele kan udelukkende skaffes i OEM-kvalitet, hvilket er af nøjagtig ligeså høj kvalitet som de oprindelige dele.

Vi har selv været i Asien og skaffet forbindelserne til fabrikkerne, og vi har ansat en indkøbskonsulent i Kina, som står for at opretholde vores strenge kvalitetskontrol.

Vær i øvrigt opmærksom på, at vi yder 12 måneders garanti på de dele, vi udskifter på din enhed. Dette gør vi, fordi vi går så højt op i kvaliteten af delene, at vi er sikre på, at vores kunder ikke vil opleve problemer med dem i minimum et helt år. Skulle det, imod forventning, ske, at den udskiftede reservedel går i stykker igen, så yder vi Danmarks bedste kundeservice og skifter delen igen uden beregning.

 

Skal jeg bestille tid eller blot komme forbi?

Hos iRep.DK tager vi ikke imod tidsbestilling, men beder vores kunder om at komme forbi butikkerne, når det passer dem. Vi sørger for altid at have bemanding til at kunne klare de enheder, som kommer ind til reparation – dog med forbehold for perioder med spidsbelastning, manglende reservedele og forlænget reparationstid ved diagnoser. Der er typisk travlt om eftermiddagen omkring fyraften, men som kunde kan man altid ringe på forhånd og høre om, hvor lang kø der er på den pågældende reparation inden man tager af sted.

Tlf.nr. til iRep.DK: 46 97 50 50

 

Ofte stillede spørgsmål om reparation af forsikringsanmeldte smartphones og tablets hos iRep.DK